Det er godt nok et par uger siden, jeg lavede disse lækre boller med en veninde, men bedre sent end aldrig og jeg tænker at de sagtens kan spises selvom det ikke er jul 😉

Ingredienser

Cirka 15 stk.

  • 25 g smør
  • 2,5 dl mælk
  • 25 g gær
  • 1 æg
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 spsk sukker
  • 0,5 tsk salt
  • 500 g hvedemel
  • 1 sammenpisket æg til pensling
  • Rosiner til pynt

Fremgangsmåde

  • Smelt smøret og rør mælken i. Tilsæt gæret når mælkeblandingen er lunken.
  • Rør ægget i
  • Kom gurkemeje og 1 spsk sukker i blandingen og lad det stå et par minutter.
  • Tilsæt kardemomme, sukker, salt og hvedemel, og ældt dejen til den er smidig (jeg benyttede min røremaskine)
  • Dæk dejen til med et viskestykke og lad den hæve i cirka 1 time.
  • Efter hævningen formes luciabrødet som omvendte esser, eller hvordan du ellers har lyst til at forme dem. Pensl med æg og pynt med rosiner.
  • Bag dem i ovnen i cirka 10-12 minutter ved 225 grader til de er let gyldne.

IMG_3820

Velbekomme 😀